Rødvig – Ishøj, 24 sm

Det har blæst noget i nat, så det bliver en spændende tur. Heldigvis er vinden løjet lidt af her til morgen. Vi starter med stik modvind, vinden kommer fra øst. Så de første par timer bliver for motor. Vi drejer lidt mod nord efterhånden som vi kommer rundt om Stevns klint. Så kan vi endelig sætte genuaen. Nu får vi så vinden og bølgerne ind fra siden, det er nogle gevaldige bølger. Sus bliver nødt til at gå ned om læ for at ryde op, nogen har glemt at stuve computer og diverse andre ting væk. Sus bliver kastet rundt dernede og får sig nogle blå mærker. Solen skinner. Efterhånden somvi kommer længere ind i Køge bugt løjer vinden af, så vi ender med at sejle den sidste time for motor. Vi er i havn ved 2 tiden, og får noget frokost i havnen. Det har været en rigtig dejlig weekend, med masser af sol. Nu bliver det dejligt at komme hjem og få et bad. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.