Kyrkbacken – Kyrkbacken, 10 km (gåtur)

Vi skulle egentlig være sejlet hjem. Vi har sprunget Malmø over fordi vi blæste inde i Gilleleje. Men her til morgen blæser det for meget. Vi fik heller ikke rigtig sovet, der var en fortøjning, der gned op af et eller andet, og det gav et frygteligt spektakel i båden. Vi beslutter os for at blive, i morgen skulle det blive lidt mere fredeligt. Og i weekenden har meteorologerne forudsagt blæsevejr og fraråder sejllads. Så vi skal hjem i morgen. I går så vi nogen der kørte rundt i nogle små elbiler, sådan en vil vi leje og komme lidt rundt på øen. Vi går ad Kyrkvägen til Landsvägen og finder skiltet med reklamen for miljøbil uthyringen. Skiltet viser ad vejen ned mod Backafallsbyn. Vi finder stedet, det er lige ved siden af sølvsmedjen, som der også stod på skiltet. Men man kan kun leje biler til to personer, vi så ellers en i går, hvor der sad fire. Nå men pyt, nu er der ikke så langt til havnen i Nordborg, så vi går lige ned og kigger på den. Det var godt, det ikke var den vi havde valgt, der var nemlig ikke plads til os. Det er en meget lille havn. Der er et skilt som viser til Bäckviken, den sidste af de tre havne der er på Hven. Det er en gang og cykelsti, der går langs vandet, det ser hyggeligt ud, den tager vi. Det går op og ned ad bakke, dem der har lejet cykler, går en del af vejen, de kan enten ikke cykle op ad bakke eller ned ad bakke, fordi de er for stejle. Det er en smuk tur. Vi kommer forbi et sted, hvor der står nogle mærkværdige dyr. De ligner en mellemting mellem et får og en kamel, de er ikke så store, og de har lange halse. Der står nogle andre og kigger på dem. Gad vide hvad det er for nogle. Det er Alpackaer, svarer kvinden, Hun var i Peru sidste år og set dem, de har en utrolig blød pels, og hun blev helt forelsket i dem. Manden fortsætter, og siger at nu vil hun selv starte en farm op, og det er ikke engang lyv. IMG_20150723_113736 IMG_20150723_113704 Vi forsætter mod Bäckviken, vi er ved at være lidt ømme i benene. Endelig får vi havnen i sigte, og der er en café, der serverer kaffe, og så har de nogle fantastisk gode kanelsnegle. Sådan nogle vil vi også lave når vi kommer hjem. Vi sidder og kommer lidt til hægterne. download_20150724_202114 Bäkviken er der, hvor færgerne kommer ind. Der er også en lille lystbådehavn, der kan vi godt være, der er god bredde mellem pælene, men man skal vist være der tidligt, der er ikke mange pladser. Kyrkbacken er den bedste havn for vores båd. Der holder en bus, og vi overvejer at tage bussen hjem. Mens vi drikker kaffe kommer færgen, og det myldrer ud med mennesker, bussen kører. Sus har tjekket køreplanen, og der går først en bus igen om lidt mere end en time. (Sus har altid styr på tingene) 🙂 Skal vi nu sidde og drikker kaffe i en time eller gå. Vi går, vi kommer langsomt på benene igen, de er lidt stive. Der er en stejl bakke op fra Bäckviken, da vi når derop, er der li'som kommet gang i benene igen, nu går det stort set kun nedad de næste tre kilometre. Vi kommer forbi Uranienborg og Stjerneborg en gang til. Vi er hjemme ved to tiden, der bliver betalt for en nat mere. Resten af dagen går med at pleje benene, sove lidt og læse bøger. Vi skal op og spise på restauranten her i havnen, pigerne går op og bestiller bord. De kommer hurtigt tilbage igen, det er for dyrt siger de, men der er en butik der sælger frisk røget fisk og den lukker lige om lidt kl fem, de skal lige hente nogle penge og stryger afsted igen. download_20150724_202227 download_20150724_202307 Det er en smuk solnedgang i dag, vi kan se solen gå ned ud over havet. IMG_20150723_205744IMG_20150723_205609IMG_20150723_205619

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.