Klokken er 5:30 og den båd der ligger uden på os starter motoren, der render folk rundt på dækket. Gad vide hvorfor de tager så tidligt af sted? ved de noget, som vi ikke ved? Et tjek på vejrudsigten viser, at det bliver blæsende senere i dag. Hmm måske vi også skulle se at komme af sted. Det regner! Der bliver taget en beslutning, og vi vender os om på den anden side og sover videre.
Vi tager den op i plenum, da alle er stået op. vejret har ændret sig til det bedre, vi kan sådan set godt sejle, men vi skal være i havn inden kl. 14. Der bliver det rigtig slemt ved Hven, og vi skal holde os tæt på land. Det ender med, at vi bestemmer os for at blive.
Efter morgenmaden går vi en tur. Der er et fyr i det fjerne, Lone har været der før. Det må vi ud at kigge på. Solen skinner, og det blæser kraftigt, godt vi ikke tog af sted.
Tilbage i Gilleleje står vi og kigger på et krabbebassin, som ungerne kan fange krabber i. Så er der en der siger: Hej Peter. Det er Jesper, som er en Lars Benn kender. Jesper har været med på kanotur. Jesper overvejer at købe båd; han bliver inviteret med ned og se båden. Mens vi sidder og snakker, viser det sig at Klaus og Jesper kender nogle af de samme mennesker, de er begge beskæftiget med at uddanne tømrer.
Resten af eftermiddagen går med at dase i båden, der bliver lyttet til musik og læst. Pigerne går en tur op og kigger på kunst (men vi må ikke købe noget 🙁 ) og tøj.
Vi slapper lidt på båden, inden vi alle går ind for at købe ind til aftensmad i Netto. Vi fandt nogle grillpølser. Menuen i aften bliver: forskellige pølser og verdens bedste salat (sammensat og lavet af kokkene Lone og Sus).
Lone foreslår at vi går en tur i vandet, den er vi næsten alle sammen med på, Klaus er dog lidt forbeholden. Klaus prøver med alle midler at undslå sig badeturen: det blæser og ser ikke så indbydende ud selv om solen skinner fra en skyfri himmel. Han bliver overtalt: du får en præmie: en ØL.
Det er dejligt, det er faktisk ikke så koldt som det ser ud til. Klaus kom i vandet, Jesus får kamp til stregen med det der med at gå på vandet. Det kan Klaus også, det er ganske vist. 🙂
Der skal tages selfies, så har vi det sort på hvidt, so to speak.
Sus og Lone opdaterer logbog
Grillen bliver sat over og vores indkøbte grillpølser lægges på. Det er en langsom starter, efter 20 min. spiser vi de første kolde pølser, de næste er varmere, og så kommer nogen man næsten kan brænde sig på, og de sidste som vi så ikke kan spise er helt perfekte. Dertil fik vi en delig salat. 🙂
Og resten fortager sig i tåger ...... igen ... og dog vi eksperimenterede lidt med hyldblomstsaft og gin. Mmmmm d' lidt li'som saftvand, siger Sus.
Sus har døbt den LoKlaPeSus.
Nå ja så begyndte Sus at tale latin: Læktilæskulitorumfemihverrum.
Altså nu fortaber resten sig i tåger.