Vi tager tidligt afsted, vi er allerede afsted kl 9.
Det er en flot tur gennem Lillebælt, der er ikke så meget vind, og efterhånden som vi snor os igennem, kommer den forskellige steder fra. Det bliver derfor lidt for motor og lidt for sejl.
Solen skinner og vi bliver røde på vores næser og kinder og ører.
Da vi er et stykke fra Lillebælt blæser det heldigvis lidt op, og vi kan sejle for fulde sejl. Peter siger at vinden skræller, så skøderne bliver hhv. hevet ind og slækket, så farten vi skyder svinger mellem 2 og 6,5 kn. Kursen er heldigvis rigtig, så Endelave kommer i sigte.
Vi sejler forbi en sælkoloni, der ligger lige før Endelave, området er markeret med gule bøjer, man må ikke sejle derind. Vi ser sælerne gennem kikkerten, det er ærgerligt vi ikke kan komme tættere på.
Indsejlingen til Endelave Havn er meget smal, og båden, der sejler foran os, er næsten gået i stå. Det blæser en del, og vi er lidt bekymrede for, om vi når at drive over imod nogle af de andre både eller molen. Heldigvis står der en meget garvet havnefoged, som med fagter og ord dirigerer alle sejlere i den rigtige retning. Vores anviste plads....er mellem to andre både - og der er kun plads til to stykker papir imellem hver båd :). Skipper Peter beslutter at tage udfordringen op - og baglænsparkerer. Vi kommer på plads i andet forsøg; antallet af fortøjninger og spring er stort i forhold til, hvad vi plejer. Der er kun to pæle til tre både, fortøjningerne går derfor på kryds og tværs.
Det er tid til en velfortjent frokost (kl. er 16:00). Forsyningerne i køleskabet er ikke helt på plads, vi skal derfor finde en købmand og købe lidt mælk. Det er ikke skilteskove der forstyrrer landskabet på Endelave. Købmanden er "gemt" i en villa, med et meget diskret skilt over indgangen. I entreen står der indkøbskurve, i den ene stue er der kolonialvarer, og i den anden stue er der kølevarer. I garagen er der frugt og grønt.
Aftensmaden bliver en gentagelse af gårsdagens succes: Te og ostemadder. Vi skal nemlig være klar til ugens højdepunkt på øen: Rock i laden. Et band fra Vejle spiller op til dans med gamle Creedence clearwater revival melodier.
Det er Kristian Klarvand fra Vejle der spiller, og de er faktisk gode. Der er hyggeligt i laden, gennemsnitsalderen ligger nok lidt over 60 år.
På vej hjem til havnen kan man se dette:
Da vi er et stykke fra Lillebælt blæser det heldigvis lidt op, og vi kan sejle for fulde sejl. Peter siger at vinden skræller, så skøderne bliver hhv. hevet ind og slækket, så farten vi skyder svinger mellem 2 og 6,5 kn. Kursen er heldigvis rigtig, så Endelave kommer i sigte.
Vi sejler forbi en sælkoloni, der ligger lige før Endelave, området er markeret med gule bøjer, man må ikke sejle derind. Vi ser sælerne gennem kikkerten, det er ærgerligt vi ikke kan komme tættere på.
Indsejlingen til Endelave Havn er meget smal, og båden, der sejler foran os, er næsten gået i stå. Det blæser en del, og vi er lidt bekymrede for, om vi når at drive over imod nogle af de andre både eller molen. Heldigvis står der en meget garvet havnefoged, som med fagter og ord dirigerer alle sejlere i den rigtige retning. Vores anviste plads....er mellem to andre både - og der er kun plads til to stykker papir imellem hver båd :). Skipper Peter beslutter at tage udfordringen op - og baglænsparkerer. Vi kommer på plads i andet forsøg; antallet af fortøjninger og spring er stort i forhold til, hvad vi plejer. Der er kun to pæle til tre både, fortøjningerne går derfor på kryds og tværs.
Det er tid til en velfortjent frokost (kl. er 16:00). Forsyningerne i køleskabet er ikke helt på plads, vi skal derfor finde en købmand og købe lidt mælk. Det er ikke skilteskove der forstyrrer landskabet på Endelave. Købmanden er "gemt" i en villa, med et meget diskret skilt over indgangen. I entreen står der indkøbskurve, i den ene stue er der kolonialvarer, og i den anden stue er der kølevarer. I garagen er der frugt og grønt.
Aftensmaden bliver en gentagelse af gårsdagens succes: Te og ostemadder. Vi skal nemlig være klar til ugens højdepunkt på øen: Rock i laden. Et band fra Vejle spiller op til dans med gamle Creedence clearwater revival melodier.
Det er Kristian Klarvand fra Vejle der spiller, og de er faktisk gode. Der er hyggeligt i laden, gennemsnitsalderen ligger nok lidt over 60 år.
På vej hjem til havnen kan man se dette:
