Kerteminde

torsdag d. 16. juli

Anders skrev allerede kl 06.30 og spurgte hvor vi var henne og om han skulle komme og besøge os.
Og det skal han jo selvfølgelig, det er rigtig hyggeligt.
Vi gik en lille tur i byen inden det blev alt for varmt. De har lovet at det skulle blive varmt i dag.

Anders dukkede op ved 11 tiden. Sus har fundet en Thai restaurant hvor hun har bestilt bord til kl. 19.
Efter frokost gik vi e tur til stranden. Det lufter lidt, så det er ikke for varmt. Men det er nu også dejligt at komme ud i vandet og blive kølet ned.
Vi blev på stranden en god times tid. Det var i hvertfald så længe så Anders blev helt rød i hovedet og på maven.

Anders havde taget en flaske hvidvin med som vi søppede i mens vi sad i cockpittet.
Tiden gik med at hygge og snakke.

Vi gik lidt tidligt op på Thai restauranten. Det var dejligt mad, jeg fik noget der var stærkt, jeg synes det var meget stærkt, men det smagte godt.
Som vi fætter Stig sagde: “Det er så stærkt så røvhullet snapper efter skjortekraven”


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *