Hundested

fredag d. 10. juli

Det har været en rigtig feriedag i dag. Solen skinner. Vi gik en tur i byen, jeg skulle have et nyt elastikbind til mit knæ, det driller lidt.
Vi slog vejen forbi stranden, det ser dejligt ud.
Hjem og hente badetøj og så en tur til stranden. her lå vi nogle timer læste bøger og gik i vandet. Vandet er 20 gr. og luften 21 gr.
Det er rigtig ferie, bare ligge og dase i solen.

På vej hjem skulle vi lige ind og smage på nogle af de 20 forskellige øller de reklamerer med på en café i havnen.


Og så lige et smut forbi Rema, vi skal lige have lidt guf til i aften.

Vi kan høre noget musik oppe på havnen, jeg lokker Sus til at gå med op for at få en aperol spritz.
Der hvor de spiller kan jeg se de har en grill buffet med spareribs, det ser sgu godt ud. Klokken er 6, og faktisk er vi lidt sultne og det bliver ikke mindre når man ser hvad der ligger på grillen.
Det bliver til spareribs og pulled pork burger i stedet og så to danskvand med citrus. Den aperol spritz må vente til en anden dag.

Tilbage igen i cockpittet slutter vi af med et glas kold hvidvin.
Det har været en fantastisk dag i dag en rigtig feriedag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *