Gilleleje

fredag d. 3. juli

Jeg går en tur rundt i havnen. Det blæser stadig voldsomt. Jeg er virkelig glad for at vi fik flyttet båden. Den del af havnen vi lå i i går er meget urolig, alle bådene ligger og vipper voldsomt. Der er to forsejl der har revet sig løs, de står nu og blafre voldsomt i vinden. Det holder de nok ikke til så længe. Vi må håbe at ejerne kommer og ser til deres båd.
Vi har en lås på vores forsejl og vi kvejler indhalerlinen linen op og sætter den fast i søgelænderet. Jeg tænker det må være nok til at holde forsejlet.

Det er blevet højvande, så det er lidt mere udfordrende at komme i land. Vi skal have benene ud på den anden side af prædikestolen og stå på rælingen. Så skal man træde ned på kajen, mens man holder fast i forstaget. Nu står man skråt med vægten på båden. Så er det man lige skal give et skub, så man får vægten over på foden på kajen. Her skal man helst holde balancen et kort sekund, indtil man er sikker på at have fodfæste på kajen.
Der er ikke noget med at tøve her, når først man har givet slip på båden skal det lykkedes.
Heldigvis har vi en badestige på båden, så hvis man ryger i vandet så kan vi altid komme op igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *