Gilleleje

torsdag d. 2 juli

Det kommer til at regne i eftermiddag, så det blev til en hyggedag i båden. i aften og nat bliver det voldsomt blæsevejer. Vi ligger langskibs for enden af kaber kajen. Vi vil gerne hen og ligge mellem pæle, det vil ikke være fedt hvis der kommer nogen og lægger sig uden på os. Vinden kommer fra vest så vi vil blive presset op mod molen. Desværre ser det ud til at der ikke er nogen der skal afsted.

Vi går en tur op til Rema og køber ind. På vej hjem ser vi at der er mange ledige pladser i inderhavnen, der ligger man mellem pæle og med spidsen mod vinden. Vi skynder os hjem og får flyttet båden.
Det er ikke rigtige pæle, det er bøjer med en ring i toppen. Så Sus må ned på knæ for at få en fortøjning igennem. Der er ikke så meget vind, så det går.
Vi ligger med spidsen ind, så vi skal kravle over prædikestolen.
Jeg synes det var nemmere at svinge benene over for ti år siden.
Vi når heldigvis at komme på plads inden regnen kommer.

Det regner og Sus laver pandekager, det er rigtig bådhygge.

Det var fandeme godt vi fik flyttet. Her inde i inderhavnen er der noget mere roligt, og det er helt klart en fordel at vinden kommer ind forfra.
Jeg er lige ude og sætte en ekstra fortøjning på, vinden kommer skråt forfra.
Det har været en urolig nat, fortøjningerne kan man høre knirke mod rælingen, det er svært at sove. Vi får dog sovet noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *