Ishøj

tirsdag d. 23 juni

Vi har brugt de sidste par dage til at flytte ind i båden, det er utroligt så meget vi har brug for.
Men i dag flytter vi ind i båden, vi bliver i Ishøj i morgen med, der er sikkert noget vi har glemt, og det er nemmest at finde ud af når man bor i båden.
Det er varmt, det er lidt svært at tage sig sammen til de ting der skal laves. F.eks. så løber der stadig vand ud nederst ved masten, det troede jeg var fixet.
Lars hjalp med at sætte en prop i masten, det er så meningen at vandet skal løbe ud af et hul over proppen.
Men proppen er tiulsyneladende ikke helt tæt.
Jeg har spurgt Gemini og den forslår at jeg køber Captain Tolley’s Creeping Crack Cure. Det er noget der er meget flydene og selv finder de sprækker der er. Det løber ned i sprækkerne og stivner så det bliver tæt. Jeg tømmer en hel flaske ind ovenover proppen. Jeg blæser med en hårtørrer så jeg kan få det fordelt over det hele. Nu må vi se om det hjælper.
Lænsepumpen i motorrummet virker ikke. Det er altså dødsygt, den pumpe sidder så den er svær at komme til, Jeg skal række ind i et hul, hvor der kun er plads til en arm. Jeg skal ligge i agterkahytten, og der er ikke rigtig plads til ben, det er bare bøvlet. Jeg ligger der som en strandet hval, det er svært at komme op fra den position der er ikke rigtig noget at tage fat i når jeg skal ud for at hente en et eller andet.
Jeg starter med at splitte nogle slanger ad for at få fiteret ud, det kunne jo være det bar var det der skulle tømmes.
Filtret er fint, men jeg får kigget ind i en af slangerne og den er fuldstændig klottet til med noget plastik. Jeg få rrenset det ud, sat filtret på plads og så virker det. Endelig noget der lykkedes.

Sabrina og Anders kommer besøg til et glas kold hvidvin, det er først egang vi skal møde Sabrina. Hun er meget sød og fortællende og intelligent. Hun har helt klart noget at at byde på. Sabrina kommer fra Egypten og vi får talt lidt om Egypten og vi får bla. at vide at der er 69 dialekter af arabisk, så ikke alle arabere forstår hinanden. Vi får også lige genopfrisket hvordan man tæller til ti på arabisk.
Sabrina og Anders skal begge til Copenhell i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *