Stege – Rødvig

tirsdag

Det er helt stille i dag, der er ingen vind. Vi gør båden klar og tager afsted. Morgenmaden bliver indtaget på vejen.
Vandet i Bøgestrømmen er helt fladt. Ingen krusninger på vandet.
Der er ikke så meget at fortælle om sejlturen, det var motor hele vejen, og det endte med at vi ankom til Rødvig – som forventet.

Sus styrer gennem Bøgestrømmen

Der er god plads i havnen, vi lægger os langskibs for enden af broen i fiskerihavnen.
Sus har inviteret på Grimbergen, det er vores sidste aften på sejlturen.

Sus har regnet ud at vi har sejlet 27 dage af de 60 dage vi har været afsted, og vi alt har sejlet 530 sømil. Det er ca. 20 sømil i gennemsnit pr sejldag.

Der er noget med at de har et skibsvæft i Rødvig. Vi går over for at se om vi kan tale med dem. Vi taler med havnefogeden og han fortæller at værftet var lukket, de lukkede i december 2023. Øv det var ærgerligt, det ville være noget tættere på end Stege.

Vi går en tur forbi brugsen, vi skal lige se om de har noget vi ikke kan leve uden. Det blev til popkorn, og mælk.

På vejen tilbage fik vi den Grimbergen som Sus inviterede på. Der er ikke noget man bliver så søvning af som en Grimbergen, og så oven i købet når Sus ikke kan drikke sin.
Det bliver så også lige til en lur i båden.

Rødvig by night

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *