Nyborg – Skælskør

torsdag

Vi vågnede ved at Berit og Jens gik hen over båden, det lyder som om de er ved at tage asted. Vi skal lige op og sige farvel.
Klokken er otte, nå ja når nu vi alligevel var blevet vækket kunne vi lige så godt stå op. Vi har ikke så travlt, vi skal kun lige over storebælt til Skælskør.
Vi har god tid til kaffe og morgenmad.
Vi er klar ved 9 tiden, vi skal lige over og tømme toilet.
Udenfor havnen sætter vi storsejl og halv genua. Det blæser ok, ikke så slemt, men vi kommer da alligevel op på 7 knob en gang imellem.
Det er skyet det meste af vejen. Der er ingen store skibe i nærheden, så det er peace og cake.

Sus pakker sejl sammen
Så er det fixet
Ser hun ikke dejlig ud?
Og her, jeg elsker det pjuskede hår

Vi sigter efter midfarvandsbøjen ved indsejlingen til Skælskør. Det er en flot indsejling gennem skælskør fjord.
Vi har ringet til havnefogeden og spurgt om der er plads. Man skal ringe når man er over 12 m.
Han siger vi kan ligge bagved det røde pakhus.
Umiddelbart ser det ud til at de ligger i lag da vi kommer. Jeg ringer til havnefogeden igen og siger der ikke er plads og om han kan anvise en anden plads. Han kommer ud og vi kommer nærmere. Han står og slår ud med armene, som siger han – Er det her ikke plads nok. – Der er masser af plads, det så bare ikke sådan ud. næste gang skal vi nok lige undersøge sagen grundigere inden vi ringer til havnefogeden.
Vi er på plads ved 12.30 tiden.

Skælskør i sigte

Vi spiser frokost. Lars skriver at de ankommer 13.37, det var hurtigt, de kommer helt fra Vordingborg.
De kommer ind på en pæleplads ved det røde pakhus, lige i nærheden af hvor vi ligger.
Lizzy kommer ind på land og Joe vil med, så han springer fra båden. Men det går ikke helt som forventet, han havner i vandet, og Lars må ned og redde ham op.
Joe er vist ikke hel glad for situationen, han ser ud til at være glad for at blive reddet i land, han vimser omkring og ryster sig. Lars blev gemmenblødt af at hale Joe op.

Sus og jeg går en tur op i byen. Vi finder en butik / bar der hedder “Salonen kunst, kjoler, kaffe og kiksekage”. Vi får en fadøl og sætter os ud i deres nye gårdhave. Den ser ikke ud til at være helt færdig endnu, der står en mand og borer huller i væggen, han er ved at sætte noget stakit op.
Det er en sjov butik, de har en masse genbrug, ting og sager og tøj. Og så har de også fadøl.

Vi skriver til Lizzy og Lars og fortæller hvor vi er. De dukker op lidt senere.

Vi har nogle grill pølser i køleskabet som vi købte forleden. Dem skal vi spise i aften. Sus og jeg går forbi Brugsen på vej hjem og får købt lidt ind.
Eftermiddagen går ….
Ved 8 tiden er grillen klar og Lizzy og Lars dukker op, og pølserne kommer på grillen.
Det er da rasende hyggeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *