Egernsund
fredag
Åhh ja nu har jeg jo glemt at skrive i et par dage, det er svært at huske detaljerne.
Men vi cyklede ind til Gråsten, vi skulle på besøg hos dronningen. Da vi kom til slottet måtte man ikke gå ind, der stod nogle skildvagterm og man kunne li’som fornemme, at det ikke faldt i god jord at gå ind og ringe på. Der var også nogle skilte der antydede, at det ikke var en god ide.
Nå det må så blive en anden dag, jeg skulle ellers have hilst fra min bror.
Vi var henne og kigge på slottets køkkenhave, der var lidt information om slottet og dets historie. Det var ejet af staten og blev foræret som bryllupsgave til kronprins frederik og kronprinsesse Ingrid i 1935.
Der var også en del planter, vi kunne genkende græskar, ribs, æbler og blomster.
Vi cyklede derefter ned til havnen, vi skal lige se hvor kongeskibet skal lægge til. Lystbådehavnen har kun 15 gæstepladser, og dem vi kunne se var ledige, var ikke store nok.
Så gik turen til torvet, der er en bager og cafe, her får vi en kop kaffe og en bolle med ost. Det var nogle gode boller.
Vi var lige inde i Netto og handle lidt ind, før turen gik tilbage igen.
Og det var vist det der skete den dag.