Nyborg – Rødovre
mandag
Vi gik til Super brugsens bager og købte morgenmad. Den rigtige bager har lukket om mandagen.
Det er lidt koldt så formiddagen blev tilbragt i cockpittet.
Ved tolv tiden blev det tid til at gå en tur, vi skal hen og kigge på slottet, desværre er det lukket for tiden pga. ombygning, men vi fik da en tur ud af det rundt langs voldgraven.
På tilbagevejen gik vi forbi borgmestergården, det er et museum for Nyborg, de har ting udstillet fra 1700 tallet og frem, og man kan læse lidt om Nyborgs historie. Det er meget interessant at læse om det, det er bare ærgerligt at man ikke kan huske det bagefter.
På den anden side, så kan man jo få noget ud af det hver gang man kommer. Så lærer man hel tiden noget nyt.
Eftermiddagen blev også tilbragt i cockpittet med at læse/lytte bøger og se lidt youtube.
Jeg kigger lidt på Riemanns hypotese.
Hypotesen handler om Riemanns zetafunktion, som er defineret for komplekse tal s ved

Riemann-hypotesen siger, at alle de såkaldte ikke-trivielle nulpunkter for zetafunktionen har en realdel lig ½. Det vil sige hvis
ζ(s)=0
så skal s nødvendigvis have formen ½ + ti, hvor t er et reelt tal og i den imaginære enhed.
Problemet er bare, at der ikke er nogen der har kunnet finde ud af at bevise eller modbevise det endnu.
Der er udlovet en dusør på 1 million dollar til den der kan løse problemet.
De har fundet rigtig mange løsninger med computer og de har alle den form hvor real delen er ½, så det skal jo nok være rigtigt. Men det er ikke noget bevis for at alle løsninger har den form.
Jeg tænker jeg nok ikke kan finde ud af beviset. Men hvem kunne ikke tænke sig 1 million dollar.
Man skal bare finde èn løsning, hvor realdelen ikke er en halv, så har man modbevist det. Og så kan man indløse den ene million dollar.
Jeg har lavet et lille python program, der har fundet 10 løsninger:
1: 0.5 + 14.1347251417346937904572519836i
2: 0.5 + 21.0220396387715549926284795939i
3: 0.5 + 25.0108575801456887632137909926i
4: 0.5 + 30.4248761258595132103118975306i
5: 0.5 + 32.9350615877391896906623689641i
6: 0.5 + 37.5861781588256712572177634807i
7: 0.5 + 40.9187190121474951873981269146i
8: 0.5 + 43.3270732809149995194961221654i
9: 0.5 + 48.0051508811671597279424727494i
10: 0.5 + 49.7738324776723021819167846786i
Desværre har de alle en realddel på 0.5. Øv det var da et forsøg værd.
Nå klokken er ved at være 7 og vi skal med toget 19:47, så der skal lige pakkes sammen.