Vordingborg – Hjem

28.07.2024

Dagen startede med at dele sol og vind lige. Vi sejlede den rigtige vej i forhold til vinden, og der var sol og varme. vi havde shorts og t-shirt på. Dem der sejlede i mod havde hele udstyret på. Endelig er det os der sejler den rigtige vej. Vi var oppe på omkring 7 knob.
Genuaen er rullet halvt ud og vi sejler for motor. Fra Vordingborg skal vi igennem bøgestrømmen, der skal vi sik sakke lidt. Det går lidt nemmere når motoren hjælper til.

I løbet af dagen blæste det lidt mere op, og da vi kom ud af Bøgestrømmen var der noget mere vind end sol, og det forhold blev kun værre. Vi kunne dog sejle med autopilot, og hvis vi holdt os under sprayhooden så kunne vi ligge og sole os.

Efter Stevns, begyndte det at blæse en hel del mere, og der kom store bølger.
De sidste 2 timer af turen gennem Køge bugt, var ikke sjov, der var store bølger og vandet stod ind over i kaskader. Jeg måtte tage min heldragt på og stå og styre manuelt.

I havnen forsøgte vi at komme ind på vores plads, men det blæste for meget.
Jeg gav god gas baglæns hen mod pladsen, men lige så snart jeg sagntede farten svingede forenden med vinden og vi lå på tværs af pladsen. Hvis jeg skulle ind skulle det ske for fuld kraft, og så bremse op inde mellem pælene. Det havde jeg ikke så meget lyst til. Så vi lagde os op ved huset, der er heldigvis god læ deroppe, så det var nemt.

Nu er vi kommet hjem og har været i bad, så nu er det bare fødderne op og hyggebukserne på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.