Ebeltoft – Århus

11.07.2024

Så kom vi til Århus. Sejlturen gik fint, det var for motor det meste af vejen, vi forsøgte os med sejl, men vi kom ikke rigtig ud af stedet.
Solen har skinnet hele vejen, men det har ikke været rigtig varmt.
Vi finder en pæleplads, og nogle søde naboer hjælper til med fortøjningerne.
Vi går en tur ind til byen, der er lidt længere end vi huskede. Vi finder ned til kanalen og får en øl.


Mens vi sidder her, begynder det så småt at regne, man skulle tro at vi var vant til det, det er vi måske også, men vi er også trætte af det. Sus tjekker langtids prognosen, og meteorologerne siger at der ikke rigtig kommer noget sommervejr foreløbig.
Måske vi bare skulle sejle hjem og tage en afbudsrejse til Harzen eller Grækenland. Det må vi lige overveje.

Vi ligger i lystbådehavnen på Århus Ø. Vi ligger lige nedenfor en stor bygning, hvor der er et street food center. Det hedder Markedshallen Nicolinehus , der går vi op og spiser.
Det ser meget lækkert ud al sammen, der er Vietnamesisk, der er burgere og tapas. Vi vælger Pad Thai, fra en thailansk restaurant, det er meget lækkert, grønsager, nudler og kylling. Det smager i hvert fald godt.
I morgen skulle det bive ok vejr. Dvs. det regner ikke ret meget, vinden er tålelig og vandet er ikke frosset til.
Men på lørdag skulle det regne rigtig meget og blæse, søndag er ikke meget bedre. Så vi skal ligge her indtil på mandag.
Vi beslutter os for at sejle videre i morgen til Juelsminde, så det blev et noget kortere ophold i Århus end vi havde regnet med.
Der er havnefest i morgen i Juelsminde, så hvis vi skal gøre os håb om at få en plads, skal vi komme tidligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.