Bønnerup – igen

05-07-2024

Hold da op lige pludseligt blæser det helt vildt op, fenderne bliver trykket næsten flade ind mod broen. Det er godt vi ikke tog afsted i dag. Det begynder også at regne.

Vi synes efterhånden, at det bliver lige hygge nok i båden, man må sige vi har haft det ekstremt hyggeligt de sidste par dage. Der har været godt gang i hyggebukserne. Nu trænger der snart til at blive luftet ud.

Heldigvis kommer der lidt ophold i vejret, og solen titter lidt frem. Ved middags tid vover vi os udenfor i korte bukser, solen skinner jo.
Vi går en tur langs stranden og ind på Mejlgård gods' område. Det er vild natur her, vi taler om at sådan så skoven nok ud i stenaldertiden. Der er ikke meget åbning så man kan komme ind. Og det er et virvar af buske, træer og bregner, ind imellem kan man se en lille sti, sikker lavet af nogle dyr. Det er ikke en vi kan gå ad.
Jeg ser først en bille gå tværs over stien og lidt senere en anden bille. Vi får da oplevet noget.

Vi vender om og går tilbage mod brugsen, det begynder at småregne, vi har nok været lidt for optimistiske med det solskin. Vi når brugsen og får købt lidt ost.
Og vi må gå vejen hjem til båden i regnvejr.

Ja så sider vi lidt i cockpittet og læser. Vi får øje på prædikestolen på den båd der ligger bag os, den er fuldstændig skæv og nærmest revet op med rod - skrue hedder det nok.
De har stødt godt og grundigt ind i et eller andet. Godt vi er blevet i havn.


Nu kommer Sus ned og siger klokken er næsten halv fire, så nu er det tid til et glas rosé - mer hygge 🙂

Vi har endnu ikke været ude at spise, men det skal der laves om på nu. Vi går op til Kajkanten cafe og bestiller fiskemix, med fiskefrikadelle og fiskefilet og et stjerneskud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.