01.07.2024
Sådan - så fik vi pumpen i motorrummet til at virke. Vi fandt et sted i Grenå hvor de sælger armerede 3/4 tomme plastic slange. Det viser sig at Sus kan komme helt ned i hullet, hun fik løsnet spændbåndene og pillet den gamle slange af.
Jeg fandt en stump plasticslange som lige kunne komme ind i den nye, og med lidt superlim, så var de ikke til at skille ad igen. det virker fantastisk, når den nye slange skal trækkes igennem.
Hele operationen tog ca. tre timer, Sus var mange gange oppe og nede i hullet, der var ikke helt nemt, der skulle klippes nogle strips, som ikke var lige til at komme til.
Med mange nye blå mærker lykkedes det til sidst.
Skide godt gået Sus, det gjorde du sgu godt!!
Selv om der var kommet opvaskemiddel i slangen, skulle der mases for at få den nye slange på, det sidste nøk kom da vi hældte kogende vand over slangen.
Jeg forsøgte også at komme i hullet, jeg tror godt jeg kunne komme ned og ligge på knæ, men jeg er ikke sikker på jeg kunne komme op igen, så jeg turde ikke.
Jeg fik samlet slange og pumpe i motorrummet og nu skulle det testes, og der kom vand igennem.
Den gamle slange blev undersøgt, der sad ikke noget i slangen, til gengæld kunne vi se at den havde lavet et knæk på vejen. Underligt at sådan noget kan ske, når der ikke er nogen der har pillet ved det.
Så skal det fejres med et bad og limoncello.