Gilleleje

24-06-2024

Mandag - så har de åben hos Brdr. Petersen. Forleden dag da jeg gav fuld gas på motoren kom der sort røg ud af udstødningen. Sådan skal det vist ikke se ud, det vil jeg lige høre Brdr Petersen om.
Der er turbo på motoren, og man skal give fuld gas i ca. 20 minutter en gang imellem for ikke at turboen skal gå i stykker. Måske jeg ikke har gjort det ofte nok eller længe nok ad gangen.
Jeg fik lavet en aftale med dem om, at de kommer og kigger på den i eftermiddag eller en gang i morgen. Det er noget der skal laves fortæller han.
Vi tager cyklerne frem, de ligger inde i bagbord agterkahyt, det er der mekanikeren skal til.
Når nu de er fremme kan vi lige så godt cykle en tur til Hornbæk, som vi allerede har planlagt. Det er lidt koldt i dag selv om solen skinner.
Vi kører ned til Hornbæk havn og får en kaffe og nogle fiskefrikadeller. Vi er hjemme igen ved 1 tiden. Jeg hører ikke noget fra mekanikeren, så han kommer nok først i morgen.
På vejen hjem køber vi nogle fladfisk til aftensmaden
Sus ligger ude på fordækket og slikker sol, jeg sidder og læser i cockpittet.
Sus skal ud at handle og kigge på tøj. Imens sætter jeg mig ud og sliber lidt på teakpropperne som jeg har sat i. Jeg har skruet de skruer ud der var synlige i dækket, og sat nye propper i, det blev jeg færdig med inden vi tog afsted. Nu mangler jeg bare at slibe dem til så de er i niveau med dækket.

Det her bliver endnu en slappedag, heldigvis har vi god tid, der er 7 uger igen.
Naboen kommer forbi og vil høre hvornår vi sejler videre, det viser sig at vi ligger på hans plads, han vil gerne have at vi bytter. Det gør vi med det samme.
Det er blevet aften og nu er det tid til en øl på torvet. Solen er forsvundet om bag husene, så det er lidt køligt at sidde her på torvet. Vi bliver ikke så længe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.