Ærøskøbing

Ærøskøbing Det er den dejligste morgen i 100 år. Man skulle ikke to at det næsten bliver stormvejr i løbet af dagen. Vi ligger over her på Ærø et par dage. Der kommer vindstød op til hård kuling i dag, og i morgen kommer det til at blæse mere. Men lige nu skinner solen fra en skyfri himmel, ingen bølger på vandet. Vi har lige været ude at gå en morgentur med vores kaffekopper i det dejlige vejr. Det er så smukt at kigge ud over vandet. Klokken er 10, og vi sidder i solen i cockpittet og læser, vinden kommer forfra, dvs. vi sidder i læ i cockpittet. Vi bliver enige om at gå en tur i det dejlige vejr. Da vi kommer op på kajen og kigger den anden vej, hænger der nogle tunge skyer, som er på vej mod os. Vi når ikke mere end 100 meter, så begynder det at dryppe. Inden vi får fundet vores regnfrakker frem og taget dem på, vælter det ned, vi skynder os i læ af et gammelt skib, som Ærø museum er ved at sætte istand. Vi kigger lidt frem mod vest, hvor vinden kommer fra, og der er blå himmel i sigte. Der går ikke mere en et kvarter, så skinner solen igen, og regnen er holdt op. Vi fortsætter og kommer til en dejlig sandstrand med de skønneste små huse. IMG_20150708_105320 IMG_20150708_105534 IMG_20150708_105629 IMG_20150708_105906 Tilbage i byen går vi efter et torv, som vi fandt i går. Her får vi en kop kaffe. IMG_20150708_113704 IMG_20150708_115439 Eftermiddagen går med hygge i båden, kaffe og læsning, solen skinner stadig. download_20150708_194536 Vi skal lige op på en af det nærliggende caféer og have en fadøl. På vejen kigger vi på en stor tysk sejlbåd, der er ved at lægge til. Peter er meget optaget af at studere havnemanøvre, og får da også lov til at hive i noget tovværk, så de kan komme ind på plads. På en ved havnen har de en pattegris hængende og rotere over en grill. Vi får at vide, at man skal bestille pattegris på forhånd, så det gør vi. Vi får et bord til kl 18. Det er lige begyndt at regne igen og klokken er 17:55. Vi strækker den lige så vi ikke bliver gennemblødte. Vi når tørskoet på restauranten. Vi sidder udenfor men i tørvejr - Sus bestiller en gang salat med kylling; Peter skal have pattegris. Ved siden af os sidder et amerikansk ægtepar, som vi sludrer med. De har en heftig rejseplan: København - Ærø - Ystad - Kalmar - Stokholm (denne rute er med bil) - Helsinki - Tallinn - Oslo - Op langs de nordnorske fjorde... 4 ugers rundrejse. Pyhhh - der var ikke meget tid til en afstikker fra deres rejseplan. Hver dag er planlagt. Det er første gang vi har oplevet en bordbøn inden påbegyndt spisning. Turen hjem fra restauranten går forbi Netto - vi mangler lidt hygge til aftenkaffen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.