Marstal

Lørdag d. 9/ - 2022

Vi skulle have sejlet til Tyskland idag, men vi har ikke fået set ordentlig på vejrudsigten, det blæser ad helvede til, er vist det tekniske udtryk.
Så den tur bliver aflyst.
Vi - det vil sige Sus - finder på at vi skal gå til Ærøskøbing, en tur på 10-11 km. (Og der går en bus samme sted hen hver time - og så er den ovenikøbet gratis.)
Det er jo sundt, så vi begiver os af sted. Det tog omkring 3 timer. Jeg var lidt øm i benene efter den tur, og så havde jeg fået en vabel på hælen.
Vi går hen til torvet, der ved vi er en gårdhave hvor de serverer fadøl. Vi plejer at komme der når vi er i Ærøskøbing.


Ærøskøbing er utrolig charmerende, det er små gader med bindingsværkshuse fra det 18. århundrede.

Vi tog bussen hjem ved halv tre tiden. Vi var lige henne og købe en is mens vi ventede på bussen.

Vi fik gået 20.000 skridt idag.

Det kan godt være det er os der er nogle tøsedrenge, der ikke kan li' at sejle når det blæser. Det kan man ikke sige om tyskerne, der kommer den ene båd ind efter den anden.
Vi er ude og hjælpe nogle af dem med at tage imod fortøjninger. Det er altid underholdende at se de andres havnemanøvre, Der nogle der gør det godt, men der er også nogle der er mindre heldige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.