Cherbourg – onsdag 9/9

I dag står jeg først op og hælder vand på kedlen. Der går ikke mange minutter så er Lars også på benene.
Vi havde tænkt på at gå op til et slot eller en borg man kan se ligge lidt oppe bag byen. Men det blev dog ikke til noget. Til gengæld gik vi endnu en tur i byen og købte lidt mere ind til turen over Biscayen.

Resten af dagen gik - jeg kan ikke rigtig huske med hvad, det har nok været bad og snakken, vi er ikke så hurtige tiden går bare. Men hvad pokker vi har jo også rigelig tid.
Vi gik ud at spise om aftenen, vi fandt en italiensk restaurant og spiste pizza.

Vi diskuterede hvornår vi skulle sejle videre og fandt frem til at det bedste tidspunkt var kl 3 i nat li'som Hvalodea. Når man kigger på hvordan vind og strømforhold er længere sydpå, så passer det bedst med at sejle i nat. Så er strømmen med os og vinden er også ok.
Så det bliver det. Vi skal tidligt i seng og op ved halv tre tiden.
Da vi kom tilbage til båden, lå Hvalodea ved samme bro som os, de havde været over at fylde diesel på. Vi var henne og tale med dem og fik en rundtur på båden, det er en gammel båd, men den var godt indrettet med tre kahytter til gasterne og en stor agterkahyt med eget bad og toilet til Sophia og Casper.
Vi var der en time og så det som han selv havde lavet, det må altså være dejligt selv at kunne lave sådanne ting, og så synes han oven i købet at det er sjovt. Bare det var mig. 🙂
Nå vi kom ikke helt så tidligt i seng som vi havde regnet med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.