På tur med Serenity

Lars (Ishøj) Petersen spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at sejle over Biscayen sammen med ham. Det ku' da sikkert være sjovt, det skulle tage omkring 4 dage. Jeg skulle lige tænke over det. Er der ikke noget med at der altid er stormvejr og høje bølger i Biscayen? Njaaa hvor slemt kan det være. Det går sgu nok, der er andre der har overlevet den tur.*
Datoen blev sat til d. 5 september. Der skulle jeg møde Camilla og Lars i Le Havre Frankrig.
Camilla er vist ikke helt lige så glad for at sejle som Lars. Så hun kunne godt tænke sig en lille pause. Camilla er italiener og har boet mange år i London. Camillas familje bor i Venedig, så hun tager hjem til sin mor i Venedig.


Man kan følge Serenity på denne webside: Serenity
Og Lars laver en youtube video serie her: Surrounded By Ocean

Jeg tager hjemmefra ved 10 tiden, det er altid godt at være i god tid, når man skal ud at flyve. Jeg skal flyve 12.20 til Charles De Gaulle airport.
Nu er der jo det at her i Coronatiden, der er der ikke så mange der skal ud at flyve, så der var ingen kø nogen steder. Kufferten blev afleveret. Security tjek røg jeg lige igennem. Så der var masser af tid i lufthavnen. Jeg skulle lige hen og have den obligatoriske latte. Vi plejer altid lige at skulle have latte og en kaffe på Starbucks.

Nå ja der var os' lige en chokoladekage der fristede.

Der var stadig god tid i lufthavnen, så jeg tog en rundtur. Jeg fik købt nogle flere lakridser til Camilla. Hun kan godt li' lakridser siger Lars.
Heller ikke bording af flyet tog lang tid. Flyet taxiede ud til startbanen og startede med det samme. Utroligt som det hele bare kører, når der ikke er nogle mennesker.

En næsten tom flyver

Jeg havde tre sæder for mig selv, så jeg kunne ligge ned. Jeg faldt i søvn, det var dejligt, det er altd så kedeligt at sidde der og vente på at komme frem.
I lufthavnen er der lidt over en time til min bus til Le Havre går. Jeg fandt bus holdepladsen.
Jeg er først fremme i Le Havre ved syv tiden, så det kunne være rart at finde noget at spise et sted. Der liggere nogle hoteller, jeg går ind på det nærmeste og køber en sandwich i baren. Der er et cafe område, sådan lidt omme bag ved noget andet. her ser jeg lige mit snit til at skifte til shorts og sandaler. Der er 30 grader udenfor, og solen skinner.
Bussen er forsinket - eller er det mig der står det forkerte sted? Jeg spørger nogle andre der sidder og venter. Den ene af dem skal også til Le Havre, så det er nok det rigtige sted.
Der går kun et par minutter så er bussen der. Den er også næsten tom. Det viser sig dog at der er flere der skal med inde fra Paris.

Jeg ankommer til Le Havre 10 minutter forsinket, det er ok. Jeg fik også lige sovet lidt i bussen.
Fra bus terminalen tager jeg en taxa ned til marinaen, Her kommer Camilla og Lars op for at lukke mig ind.
Hernede er marinaerne låst af.

Lars fortæller at der er 9 m tidevand her.

Lavvande
Højvande
Det er nogle enorme jernstolper de har her.

Bådene ligger ved flydebroer der følger op og ned med tidevandet. Det har vi også derhjemme, men de stolper som holder broerne her er enorme i forhold til dem vi har derhjemme.

Camilla og Lars er også næsten lige kommet, de ankom en times tid før mig. Lars her ikke fået sin ankomst øl endnu, så vi får en sammen. Lars fortæller at det er tradition på Serenity at drikke en øl når man ankommer til en ny havn. Lyder som en god tradition.

Lars og jeg drikker øl, Camilla står i kabyssen og laver aftensmad.

Det dufter godt, det smagte også godt, det er stærkt. Det er vist lidt indisk inspireret.
Der kommer en fransk dame fra en af nabobådene med nogle makrel filetter til os, de har fanget dem på turen hertil. Og der var mere end de kunne spise. Dem kan vi måske spise i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.