Stege – Ishøj

Så er vi på vej hjem. Vi står op kl 6:30 og sejlede ud af havnen kl 6:41.
Der er ikke meget vind, vejrudsigten siger ellers der skulle være 6 m/s. Men det er ikke her.
Mens vi sejler gennem bøgestrømmen kommer der mere og mere vind. Vi tager lange bukser på og sejlerjakker, der kommer mere vind da vi er næsten ude, så der kommer også regnbukser på. Der er sikkert nogle store bølger derude, og sådanne nogle har det med at skylle ind over båden.

Det er nu ikke så slemt da vi først kommer ud. Forsejlet bliver sat og vi sejler 4-5 knob.
heldigvis kommer vinden fra den rigtige retning, så vi kan sejle for sejl hele vejen hjem.
Vinden tager til jo længere vi komme ud i faxe bugt. Bølgerne bliver højere og de kommer skråt forfra. Der er dog ikke nogen af dem der skyller ind over.
Ud for Stevns er bølgerne meget høje, der var specielt en bølge. Sus stod på kistebænken i cockpittet og jeg kunne se toppen af bølgen en meter eller to over hendes hoved. Den må have været 4 til 5 m høj. Jeg drejede båden op imod bølgen for at komme den i møde, istedet for at få den ind fra siden. Det er sjovt, det er lige som at køre i rutshebane.
Vi sejler på et tidspunkt mere end 8 knob. Hu hej det går bare derud ad.
Efter Stevns kan vi falde af, så kommer vinden ind fra siden istedet, og det bliver en lidt mere rolig sejllads.
Sus forsøger at sove lidt, hun fik ikke så meget søvn i nat. Men det bliver vist ikke til så meget.
Vi ankommer til Ishøj kl halv tre, og lægger os op ved huset.
Nu skal der bare pakkes sammen, vi pakker lidt i dag og cykler så hjem i morgen.
Det var så den ferie, det har været en god ferie, selvom det var lidt blæsende og koldt i starten.
Den sluttede i hvertfald med bragende solskin.

2 Responses

  1. Lizzy siger:

    Velkommen hjem til jer ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.