Agersø – Karrebæksminde

Det er ikke helt så varmt her til morgen. Solen skinner og der er blå himmel.
Vi sejler afsted ved 8 tiden. Der er ikke mere end 16 sømil til Karrebæksminde, så det tager en tre timers tid.
Der er ingen vind så det bliver for motor hele vejen.
Det er varmt da vi kommer frem til Karrebæksminde. Ude på vandet luftede det lidt, men her inde i havnen er det varmt.
Vi går en tur ud for at kigge på byen. Vi ender på fiskerlejet, som er en cafe der ligger på enø siden. Her serverer de øl der fyldes op fra et hul i bunden.
Vi kigger på bådene der sejler forbi på kanalen, Sejlbådene har broflag oppe, de cirkler rundt og venter på at klokken skal blive 13, så går græshoppebroen op og de kan komme ud.
Lone, Klaus og jeg gik forbi brugsen for at købe ind til aftensmad. Sus går ned i båden og forbereder frokost.
Lone og Klaus går til vandet mens Sus og jeg halvsover i cockpittet.
Da lone og Klaus kommer tilbage, er det vores tur til at gå i vandet. Det er sgu varmt at ligge og sove i cockpittet.
Når det er så varmt som i dag må man gerne bande.
Efter aftensmaden var vi endnu en tur på stranden for at se solnedgang. Nogle af os nåede at se den og nogle af os fik en aften dukkert. Vi nævner ingen navne. Vi mødte iøvrigt Klaus på tilbagevejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.