Valdemars slot – Agersø

Det er en perfekt havnemaøvre her til morgen - og en af de nemmeste.
Ankeret bliver hejst op og så er vi på vej.
Men inden da når jeg lige en tur i vandet, det er dejligt forfriskende.
Morgenmaden bliver indtaget undervejs.
Solen skinner og det er meget varmt,
Vi tager enten til Lundeborg eller til Agersø. Efter en times tid kan vi se at vi vil komme meget tidligt ind til Lundeborg, så det bliver Agersø istedet.
Vi sejler op til Lohals og igennem Smørstakke løbet og nord om Langeland. Her bliver sejlene sat, der er kommet lidt mere vind og retningen er helt fin. Det bliver desværre ikke til så meget sejlads med sejl, vinden drejer lidt og løjer af, så det bliver for motor resten af vejen.
Vi krydser rute T som er en sejlrende for store skibe. der er lige et par stykker vi skal holde øje med. Vi sejler bag om det ene og foran det andet.

Agersø har en lille havn, men vi finder en rigtig god pæleplads.
Lars der var her for et par dage siden har tabt sin skrue her. Og jeg spørger havnefogeden om jeg må hoppe i vandet og kigge efter den. Det må jeg ikke, der kommer for mange skibe, og i øvrigt er dyndet på bunden af havnen for dyb til at man kan komme ned til bunden.
Det blev så ikke til noget.

Vi går en tur til købmanden for at købe aftensmad,men han har ikke rigtig noget, så det bliver grillen på havnen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.