Solen skinner - klokken er kun 7. Men nu er vi vågne, så ka' vi li' så godt stå op. Bollerne blev sat i ovnen. Vi har ikke travlt i dag, vi skal kun til Ærø, og det ser ud til at der er tyndet ud i bådene, så der skal nok være plads i Ærøskøbing.
Naboen der ligger uden på os, ser ikke ud til at være stået op, og før de er oppe kommer vi ikke afsted.
Vi tager afsted ved 10 tiden. Der bliver lige tanket op med diesel. En klog sejler jeg kender, siger at man aldrig må sejle ud med en halvtom tank.
Vi sejler meget langsomt forbi det sted hvor Delle "bor". Delle er delfinen der holder til her. Delle er en han og er tre m lang og vejer ca. 300 kg. Desværre så vi ikke noget til Delle. Han sover nok længe i dag. Han laver show hver aften, så måske det blev sent i går.
Vi starter for motor, vinden er lige imod her i Svedborgsund. Først da vi er ude af Svendborgsund kan vi sejle for sejl.
Vi får følge af et marsvin, den svømmer helt tæt til båden. Den svømmer ind under båden og dukker op på den anden side. Den ligger bag ved os og følger med et stykke tid.
Desværre får jeg ikke filmet den ved siden af båden. Mobilen ligger nede i kahytten. Men jeg får filmet den et stykke fra båden.
Som vi havde regnet med var der ikke mange både i havnen, vi får en fin plads langskibs.
Solen bager stadig, det er dejlig varmt.
Vi får frokost på agterdækket.
Bagefter blev det til en dejlig svalende dukkert i havet.
Således forfrisket går vi en tur gennem byen.
Det er en hyggelig by med huse fra 16 og 17 hunderede tallet. Der står stokroser op ad murene.
Vi finder en gårdhave hvor man kan få lidt forfriskninger.
Vi forsøger at finde en restaurant som vi kan spise på i aften, men der er fully booked alle steder. Det bliver til fiskeanretninger fra havnens røgeri.
Vi slår lige et smut forbi Netto og får tanket op. Det blev til tre kasser vin plus nogle øl. Nu er Lone og Klaus jo ankommet og de tager godt fra. ?
Da det blev den tid, blev jeg sendt i byen får at købe mad. Det tog mere end en halv time at komme igennem køen.
Også aftensmaden blev indtaget på agterdækket.
Når solen er væk bliver det lidt køligt, vi fortrækker til salonen under dæk.
Nu sidder de gudhjælpemig og taler om at vi skal gå til Marstal i morgen. Det gjorde vi for nogle år siden der var laaangt.