Rudkøbing

Rudkøbing Sikken et vejr det har været i nat, det startede ved 10 tiden med at regne, og så tog blæsten til og det lynede og tordnede. Tidligt i morges var Peter lige ud og flytte rundt på nogle fendere, man kunne mærke at en af fenderne blev trykket helt flad mod bolværket i vindstødene. Her til morgen er det løjet lidt af, det blæser stadig kraftigt omkring 10 m/s. Lidt billeder fra morgenstunden. IMG_20150706_093731 IMG_20150706_093528 IMG_20150706_092113 IMG_20150706_092023 Vi går en tur i byen og nyder det dejlige vejr, solen skinner og der er læ for den kraftige vind. Der er noget mere liv i byen i dag, butikkerne har åbent og der er boder ude på gaden. På torvet er de ved at stille boder op til marked. Vi går og shopper, vi får købt nogle flere bøger, dem vi har er ved at være læst alle sammen. Peter får købt et par sko som han kan gå i vandet med, det savnede han da vi var på Femø. IMG_20150706_175524 Det er Peters de sorte. Sus har nogle magen til som hun er rigtig glad for, det er de lyserøde. Der er rigtig mange små idylliske gader i Rudkøbing, her er et par stykker. IMG_20150706_115632 IMG_20150706_115611 Tilbage på båden spiser vi frokost, her skal man altså have lidt mere tøj på. Vi læser et par timer. Nu er det tid til en is, og det kan man få inde i gågaden. Der står to gamle mænd på torvet, der hvor de har sat boder op, den ene spiller harmonika og den anden synger. Det lyder .... jaaa som man kan forvente, sådan lidt hammond orgel agtig. Det er de gode gamle "lille sommerfugl" osv. Vi sidder på en bænk og spiser is og nyder musikken, eller rettere bare lytter til den. Lars kommer løbende forbi og vinker. Vi troede de var taget afsted de skulle jo til Mastal. Det var nok alligevel for blæsende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.