Middelfart – mandag

Åhhh det er dejligt at kunne sove længe og ikke skulle op og pakke sammen og afsted.
Bollerne bliver sat i ovnen.
Morgenmaden bliver indtaget i cockpittet. Det blæser lidt koldt, men det kan der gøres noget ved. Vi sætter cockpitteltet op, så sidder vi i læ og kan kun mærke varmen fra solen.

Vi kigger på livet i havnen, det er aldrig kedeligt. Vi ser Fylla lægge til, det er en tremastet skonnert der hører hjemme på Ærø.
Jeg købte en flis-hætte-jakke for nogle år siden, med navnet Fylla på ryggen. De sælger sådanne ting på Ærø for at støtte Fylla.

Så er det tid til at gå en tur, det er efterhånden blevet rigtigt godt vejr. Solen skinner og det er varmt. Sus har fundet en rute man kan gå, som skulle gå igennem de steder der er værd at se på.
Vi kommer bla. forbi Middelfart Marina som vi lå i for tre fire år siden. Det var der vi samlede Camille og Klaus og pigerne op. De sejlede med et par dage.

Vi sidder og nyder solen ved Middelfart marina

Vi var lige inde i en skibs udstyrs forretning der ligger i havnen for at spørge om et nyt landstrømskabel, det vi har ser ud som om det har været brændt et sted. Så vi ku' godt tænke os et nyt. Desværre har de ikke lige det som vi skal bruge. Men vi fik da købt nogle andre småting, der er altid lige noget man godt kan bruge, når man er i sådan en butik.

Der er stadig ikke kommet nogen uden på os da vi kommer tilbage. Men det varer ikke længe så kommer der en, han er lidt større end os. Heldigvis ser det ud til at han har styr på havnemanøvrene, der var ikke meget plads, men han fik manøvreret på plads.

Resten af eftermiddagen tilbringes i cockpittet, det bliver til en lille morfar og lidt computer og læsning.
Efter aftensmaden bliver det rigtig godt vejr og vi går en tur gennem byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.