Lohals - Rudkøbing 14 sm
Står op ved 8 tiden, spiser morgenmad og tager afsted.
Langs den nordlige del af Langeland ligger der et rev, som man skal forbi.Lige ud for Lohals ligger Smørstakke, som er en sejlrende gennem revet. Den sejler vi igennem.
Ude på det åbne vand sætter vi sejl. Der er ikke meget vind, og vi får den lige ind bagfra, altså vinden. Vi sejler mellem 1 og 3 knob. På et tidspunkt viser GPS'en at vi er fremme i Rudkøbing om ti timer.
Efter en times tid eller to piller vi sejlene ned og springer i vandet. Vandet er ikke helt så koldt her. Det er dejligt at blive kølet ned. Her er meget varmt. Vi starter motoren og sejler resten af turen for motor.
Mellem Rudkøbing og Siø går der en bro, den skal vi under. Vi skal finde midtfarvandsbøjen der står ovre til højre for broen. Der er varmedis over havet, så vi ser den først, da der var 5 minutter dertil.
Vi har opdaget endnu en alarm i båden. Ham der har haft båden før os var helt tosset med alarmer. Peter har afbrudt to af dem, man bliver simpelthen så forskrækket, når den går igang.
Den seneste alarm er en alarm, der lyder, når motorrummet kommer over 60 grader. Og i det her vejr hyler den hele tiden.
Vi sejler ind i den gamle fiskerihavn. Den ligger centralt i forhold til byen, lige for enden af gågaden i Rudkøbing.Vi ligger først uden på en anden båd. Han har fået motorskade og er ved at reparere motoren, han skal sejle lidt senere, så når han er sejlet væk, kan vi få hans plads langs kajen. Mens vi venter på ham, går vi en tur i byen.
Vi finder Netto og køber ind til aftensmad. Det bliver mørbrad der lægges i en lage af soya og diverse kryderier, den har vi tænkt os at grille.
Der er ikke mange skibe her, vi får en fornem plads langskibs tæt på det hele.
Efter aftensmaden går vi en tur ned for at se på stranden. Der er en lille strand ved siden af havnen. Dernæst går vi en tur over til lystbådehavnen og derfra ind til byen, hvor vi får cheese cake med jordbær og kaffe.
Mmmhhhh cheese cake! Det lyder bare så lækkert alt sammen ! Det dehydrering at følge jeres tur herinde !
Her i Italien er her meget meget meget varmt ! Men vi nyder det også ☀️ Må snart have en smags prøve på sus cheese cake igen ?