Så' der morgenmad
Planen er at tage cyklerne frem og køre en tur til Marselisborg.
Planen bliver ført ud i livet. Vi cykler til Marselisborg slot, der er ikke mere end tre - fire kilometer. Der er en stor park til, som går ned til vandet og det gør vi også.
Vi kommer forbi en mindepark for faldne i første verdenskrig. Gad vide om den kan få lov at blive stående i disse tider, der er da nok nogen der er stødt over den.
Vi går tilbage igen mod slottet, klokken er ved at være tolv og vi kan høre noget musik. Det viser sig at der er vagtskifte. Frem med telefonen og optag video. Her er en til.
Så fik vi set garden trække op.
Vi skal også ind og se den gamle by.
Den ligger inde ved centrum. Jeg tror jeg har været her før, men jeg kan ikke huske at det var så stort. Sus har været her før, hun mener også det er blevet større. Det meget sjovt at se de gamle huse. Vi møder en gammle kone der væver sit eget garn, hun lever sig helt ind i rollen. Hun synes Sus skulle have nogle strømper på de bare ben. De koster 2 rigsdaler for en enkelt strømpe og to mere for den anden.
Hjemme igen går jeg igang med at fixe pumpen. Jeg har fundet ud af at jeg bare kan flytte pumpen der pumper vand ud fra badeværelset til motorrummet, så den pumper vand ud der i stedet for.
Det er sgu ikke nemt at komme til inde i motorrummet, der er en lille luge fra bagbord agterkahyt, det er stort set umuligt at få begge arme ind på samme tid. Det er mørkt så jeg lægger en lampe som kan lyse på det jeg skal skrue på, når jeg så forsøger at få armene derind og skrue, får jeg skubbet til lampen og så kan jeg ikke se noget.
Jeg får skruet pumpen på og tilsluttet den, og så begynder kampen om at komme ud igen, jeg ligger halvt inde i hullet lidt på siden og halvt på ryggen, og jeg føler mig lidt som en hvalros når jeg skal op igen. Jeg ligger og stritter med armene opad og kan ikke rigtig få fat i noget så jeg kan vende mig. Det lykkedes dog til sidst.
Sus har sørget for velfortjent kaffe og chokolade i cockpittet.