Tjaa der er ikke så meget at skrive om i dag. Vi så en skibsudstyrsforretning, da vi var ude at gå i går, der cykler jeg hen for at høre om de har en ny pumpe istedet for den der er gået i stykker.
De har en som jeg køber, men da jeg forsøger at montere den, passer den ikke rigtig, der er ikke så meget plads.
Så jeg leverer den tilbage og får pengene retur. Det var faktisk smart, for jeg købte nemlig også to fortøjninger, som jeg fik 10% på fordi jeg også havde købt en pumpe.
Sus benyttede tiden til at få gjort rent i båden, der lugter stadig lidt af stormglas.
Vi kører en tur ind til byen og finder et torv og en café hvor de serverer grimbergen, det er efterhånden vores favoritøl.
Det bliver til en lille sightseeingtur i byens gågader, der er nogle stykker. Der er et sted de serverer pizza, og her får vi lidt frokost.
Så går turen forbi netto og hjem i båden, hyggebukserne kommer på og en kop dejlig varm kaffe.
Livet er skønt!
Vi gik op til ishuset for at købe en is, men så at de havde fadøl, så det blev til en fadøl istedet.
Aftensmaden blev til ostemadder istedet for de rester vi har med mørbrad.