Vi overlevede med nød og næppe, dvs. vi faldt ikke ud af sengen.
Vinden kommer fra nordvest, sejlsikkert havde ellers lovet at den kom fra vest. Så vi får vinden skråt ind på båden, hvilket får den til at tippe til den ene side, så vi skal holde fast for ikke at falde ud af sengen.
Fortøjningerne kommer på overarbejde.
Vi har lige ryddet op i fortøjningerne inden vi tog hjemmefra, og efterladt en del derhjemme. Vi plejer jo ikke at få brug for så mange. Det fortryder jeg nu, vi ku' godt have brugt lidt ekstra forstærkning hist og her.
Jeg er oppe ved to tiden og løsne den ene bagfortøjning, så båden kommer til at ligge mod vinden, det hjælper lidt på hældningen.
Jeg tror ved tre tiden, kommer der en ny lyd, der er noget der blafrer. Op og kigge. Det er en af nabo bådene hvor forsejlet havde løsnet sig, så det stod nu og blafrede vildt i vinden.
Vi skal ud til Anholt fyr. Vejen derud går gennem ørkenen, og vi skal køre ad ørkenvej!!
Der er 10 km derud.
Ørkenvej er ikke lige til at finde, vi kører forbi i første omgang, men google maps siger vi er kørt for langt. Vi kører tilbage indtil google siger at nu er vi der. Og ganske rigtigt, der er faktisk nogle hjulspor der fører ud i ørkenen. En vej!! Der er lift overdrevet.
Vi cykler derud ad. der går ikke lang tid så må vi af og trække, vejen er nogle spor i sandet, der kan vi ikke cykle. De første kilometre skiftesvis cykler vi og trækker. Jo længere vi kommer frem jo længere skal vi trække, og jo mindre kan vi cykle.
Sus kommer cyklende og Peter kommer bagefter
Så begynder det at regne, det var lige efter at Sus havde sagt at vi burde have taget noget vand med. Man skal passe på med hvad man ønsker sig.
Sus ønskede også noget chokolade, men det så vi ikke noget til.
Til sidst efterlader vi cyklerne, nu er vi også ca. 1 km fra fyret.
Man kan se sæler ude på tangen. Man må ikke gå derud, det forstyrrer sælerne.
Sus finder en kikkert hvor igennem man kan se sælerne.
Så går turen hjem, den er udfordrende, vi er imellemtiden blevet trætte i benene efter at have gået / cyklet 10 km gennem ørken og sand. Der er en strid modvind tilbage. Så vi går mere end vi cykler på tilabgevejen.
Nu glæder vi os til en øl på Orakel bar.
Da vi endelig kommer frem - nu er klokken blevet seks - er der en mega lang kø ved Orakel bar. så vi tager en Grimbergen derhjemme.
Li' så snart vi får sat os ned og fået en tår øl, er det som at få en hammer i hovedet. Vi skal vist ingen steder i aften, andet end at sidde her og bare sidde.