Vi ombestemmer os, der er lidt vind idag, så vi vil sejle lidt og måske ligge for svaj et eller andet sted.
Vi fylder lige diesel på inden vi tager afsted, der kan være næsten 120 l ogh det koster 1400 kr. Diesel er noget dyrere i en havn i forhold til en tank station.
Vi sætter sejl og sejler afsted, vinden er selvfølgelig vendt så nu kommer den fra sydøst., lige præcis den vej vi skal. Vi krydser, det er sjældent vi gør det. Båden er ikke så god på kryds.
Vi har kurs over mod kullen, inden vi kommer ind i rute D - der hvor de store skibe sejler - vender vi denne gang er kursen syd.
Efter vi har vendt to gange mere, er kursen nu skråt tilbage mod Gilleleje, det er jo ikke meingen. Der er både modvind og modstrøm, det kan vi åbenbart ikke kæmpe imod. Sejlet bliver strøget og motoren tændt.
Vi runder Kronborg om styrbord, og sejle mod Snekkersten. Her stopper vi motoren og hopper en tur i vandet. Det er dejlig forfriskende.
Vi fortsæytter sydpå for motor, og beslutter os for at tage hele turen hjem.
Vi ankommer til Ishøj kl halv elleve om aftenen.
Sus overtager styringen ind i havnen og lægger båden til oppe ved huset. Det går rigtig fint.