Gilleleje

Naboerne - dem i 33 fods båden er svenskere, de kommer tilbage efter at have taget en morgen dukkert, de siger det er dejligt. Det må vi også prøve, men vi drikker lige en kop kaffe og spiser noget morgenmad først.
Vandet er køligt men dejligt. Det er allerede varmt selv om klokken ikke er så mange.
Der bliver en kaj plads ledig lige ved siden af, svenskerne hjælper os med at trække båden ind til kajen. Lidt efter kommer der en 40 fods motorbåd og lægger sig uden på. Den er helt ny, kun en måned gammel fortæller vores nye naboer.
Vi går en tur i byen for at se om vi kan finde det outlet. Vi finder stedet, men nu er der en en røde kors butik istedet. Vi får at vide at outlette lukkede for to år siden.
Vi sætter os hen på torvet i skyggen og får en Grimberger øl.
Så er der sen frokost ikke noget aftensmad, vi har næsten ikke spoist aftensmad på denne tur, vi får normalt sent frokost, så det bliver kun til to måltider om dagen.
Ved 5 tiden går vi over på noget der hedder broen, der er en cafe hvor de har annonceret med at der er en dj. Det med dj'en er vist en tilsnigelse, vi ser ingen, det er nok bare en playliste de spiller. Vi får en øl og lytter til noget musik og kigger på mennesker, det er altid sjovt at kigge på dem der går forbi, der er mange forskellige typer.
Resten af dage forgår med hygge på båden et glas koldt hvidvin og en digestive kiks med ost.
Vi beslutter os til at blive endnu en dag, der er ikke meget vind de næste dage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.