Vi har tabt skruen sagde jeg til Sus med skræk i stemmen. Vi skulle til at pille sejlene ned, jeg havde startet motoren og gasset op og der skete absolut ingenting, vi kunne høre motoren køre, men skruen tog ikke fat.
Jeg havde lige et billede i hovedet af at jeg skulle lægge til i havnene for sejl. Og idag blæser det rigtig godt.
Heldigvis var jeg kommet til at sætte den i frigear, så der var ikke noget galt.
Jeg var kommet til at starte motoren mens den stod i bakgear, og jeg syntes at den lød underligt. Så jeg stoppede den igen, satte den i frigear som jeg plejer og startede den igen. Og det var så her jeg i forviringen havde glemt at sætte den i gear.
Vi stod op kl halv seks i morges for at sejle til Sejrø. Det kommer til at
blæse mere end 10 m/s i eftermiddag, så vi vil rigtig gerne i havn inden.
Det var en flot solopgang.
Turen startede stille, der var ikke meget vind. Vi har haft vinden ind bagfra på hele turen, og så bliver det en rolig tur, selvom det blæser meget.
Det har været dejligt solskin for nogle timer siden, nu er det overskyet.
Der er fyldt op langs havenekajen da vi kommer ind, så vi må ligge uden på en anden. Vi finder en 49 fods båd og lægger os uden på ham. Trods blæsten går det ganske udemærket at lægge til, vi sejler hen på siden af ham, og vinden blæser os på plads. Så det var perfekt.
Vi spiser frokost og så er det ned og tage en eftermiddgslur, vi er lidt søvnige begge to. Det var ikke sjovt at stå så tidligt op, men det er rart at være her.
Klokken er nu 4. og det blæser en halv pelikan. Hvor var det godt vi kom i havn og ikke havde tabt skruen.
Vores vindmåler i båden dur ikke så vi måler vinden i pelikaner.
Det blæser meget og er lidt koldt, vejret er ikke til at gå tur, brugsen lukker om søndagen kl 12, så der er heller ingen mulighed for indkøb. så vi bliver i vores varme hyggelige båd.