Nordmændene der ligger inderst skal ud li'som alle de andre der ligger inderst. Bådene cirkler rundt og det gør vi også. Der er en hel armada på vej ud af havnen, endelig bliver der plads til at vi kan komme ind og ligge ved kajen. Der er faktisk halvtomt i havnen. Og der bliver ved med at være halvtomt til efter frokost.
På vej fra Omø så vi at vores radarreflektor højt oppe på masten sad løst, det øverste beslag var gået løst, så den hang faretruende ud til den ene side, og så ud som om den kan falde af hvornår det skal være. Jeg står og gemmer mig bag det sammenrullede tag til cockpitteltet og Sus kryber ind under sprayhooden.
Her til mogern skal Sus op i masten og enten sætte den fast eller pille den af. Det er oppe under de øverste sallinghorn, så det er ret langt oppe. Heldigvis blæser det ikke ret meget så masten er nogenlunde rolig.
Sus er jo lidt af en handyman, hun går til arbejdet med krum hals og bøjede ben (rundt om masten) Sus får fastgjort radarreflektoren, så nu sidder den igen som den skal, og vi behøver ikke at være bage for at få den i hovedet.
Vi går en tur ned til stranden, der er en lang række små huse i mange forskellige farver langs stranden.
Vi fortsætter langs stranden indtil vi ikke kan komme længere, derefter går vi ad vejen. Den fører ind igennem byen og hen til Netto. Vi vil lave noget mad i aften - bare noget salat.
På vej hjem kommer vi fordi café Aroma, og der kan vi se at de har gjort klar til grillstegt pattegris, det har vi fået før det viser sig at de har grillstegt passegris hver onsdag og torsdag. Så vores middagsplaner bliver udskudt til i morgen og vi bestiller bord til i aften.
Det meste af dage forgår halvsovende på båden, kun afbrudt af et glas hvidvin og lidt boglæsning, det bliver man lidt søvnig af, så vi tager turen en gang til - sove - hvidvin - læsning.
Vi var også lige den tur i vandet, det er koldt, men vi blev friske.
Sus ville helere have en salat men jeg fik pattegris, det smagte ganske udemærket, det var dog lidt koldt.
Vi fik lokal øl fra Ærø det er en valnødde øl, den fik vi første gang i går på cafén, den er rigtig god. Vi gik lige forbi Netto og købte nogle flere med til turen.