Rukøbing – Ærøskøbing

Det blæser 6 - 8 m/s og nok 10-12 m/s i vindstødene, belært af gårsdagens sejllads, sætter vi kun forsejl og det er kun rullet halvt ud. Alligevel skyder vi en god fart på omkring 6 knob. Der er en anden sejlbåd, der sejler for motor - den overhaler vi.
Vi kan sejle for sejl indtil indsejlingen til Marstal, her bliver vi nødt til at dreje op mod vinden og sejle mod nordvest. så sejlene bliver hevet ned og resten af turen foregår med motor. Det er hundekoldt og vi har fuld udrustning på. Det tager et par timer mere før vi er fremme.
Havnen i Ærøskøbing er godt fyldt, vi har aldrig set så mange både i havne før. Vi kommer mens der er udskiftning. Bådene ligger udenpå hinanden, og de inderste skal ud, det er jo også dem der kom først. De andre både skal blive, så der er en del både der bare snurre rundt i bassinet og venter på at kunne lægge til.
Vi kommer til at ligge uden på en nordmand, det går stille og roligt, så det var en vellykket havnemanøvre.
Solen begynder at titte frem og det bliver et rigtig dejligt vejr. Nu er sejlertøjet smidt og shorts og t-shirt er fundet frem.


Vi går ind i byen og finder et sted vi var sidste år. Det er en café hvor man kan sidde i gårdhaven. Sidste år var huset rundt om meget faldefærdigt, nu er det nyrenoveret. Pigen der servere er dog den samme, det viser sig at hun læser i Århus og er hjemme i sommerferien og arbejde på caféen, det har hun gjort de sidste tre år.
Vi kommer i snak med dem der sidder ved siden af, de er kommet for at danse, der er et stort arrangement med 650 dansere fra Norge, Færørene og sikkert også nogle af de andre nordiske lande.
Det viser sig at det er en organisation der hedder "Kom og dans". Naboerne fortæller at det skam ikke kun er i Jylland de har det her, der er lige startet en afdeling op i Roskilde. Så det nærmere sig langsomt København.
Vi spørger servetricen om hun kan anbefale en restaurant, når nu hun er lokal. Hun fortæller om spiseriet der ligger lige om hjørnet, der går vi hen og bestiller bord til i aften.


Vi blev lidt svimle af den ene øl, så vi gik tilbage til båden og slappede og nød det dejlige vejr og læste i vores bøger.
Spiseriet er faktisk et godt sted at spise, Sus fik en burger og jeg fik endelig noget fisk. jeg fik sandart.


Tjeneren havde glemt vores drikke varer, så dem fik vi først da vi spurgte om han havde glemt dem.
Som kompensation for de sene drikkevarer fik vi en gratis Iris Coffee.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.