Karrebæksminde

Øl på fiskerlejet

Morgenmaden står på hjemmelavede boller. Derefter en lang gåtur på Enø.
Vi gik langs vandet opg var lige nede og dyppe tærene et enkelt sted.
Dorthe har bestilt bord til frokost på Martens kl 2. Det er en restaurant hun fortalte om igår. På Martens serverer de de bedste røgede fisk. Sus fik en sandwich og jeg fik en røget sild. Det kan godt være det er de bedste fisk, jeg synes det smagte af røget sild.
Martens ligger på Sjællandssiden, vi gik en tur over græshoppebroen til Enø og gik langs kanalen. Her fandt vi blandt andet en slagter og en vinhandler, som Dorthe også har fortalt om.
Og så er der fiskerlejet som er en cafe, her er levende musik, det må vi ind og høre på.
De har et fadølsapparat der fylder glassene fra bunden. Der er simpelthen et hul i bunden af glasset og ovenpå hullet ligger en metal prop som er magnetisk, den holder øllen i glasset. Det har Dorthe også fortalt os. Det er ikke småting vi har fået at vide fra Dorthe.
Dorthe sendte en sms til Sus om at hun sad på den anden side af kanalen hos Martens og drak øl. Anette ringede og spurgte om vi ville komme forbi hende og Bent.
Det er om at nå det hele. Vi gik først over til Dorthe og drak en øl mere. Her blev vi introduceret for Ejnar. (Det er ham der er vores allerbedste ven)
Efter en lille times tid gik vi hjem til Anette og Bent og fik et par glas rødvin.
Anette og Bent har besøg af Bents søn Peter, han bor normalt i Kina og sælger mobiltelefoner.
Vi har hver dag gået tidligt i seng, man bliver træt på en god måde når man er ude hele dagen. Vi er som regel segnefærdige ved halv ti tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.