Der var ikke meget vind, og den smule der var - var modvind. Så det var motor hele vejen.
Sus skrev en besked til Dorthe som vi har mødt på krydstogtet, hun og Jonna bor i Karrebæksminde. Og de har sagt at vi bare skulle komme forbi.
Vi hørte ikke noget fra Dorthe, men vi så hende stå i en terassedør da vi gik hjem fra Netto. Hun havde sendt en besked til os men Sus har aldrig modtaget den. Vi aftalte at de skulle komme ned i båden ved syvtiden.
Jeg var lige en tur på stranden og dyppe storetåen, jeg synes det er lidt koldt, så det blev et kort ophold.
Vi sad i båden og hyggede med læsning, hvidvin, kaffe osv.
Vi lavede æggekage til aftensmad.
Jonna og Dorthe kom kl 7 til aperol sprits, det var vældig hyggeligt, der blev opfrisket minder og Dorthe fortalte om Karrebæksminde, hun har boet her som barn. Hendes far har skrevet Karrebæksmindevalsen. Den bliver idag sunget af de glade sømænd.