Fejø – Lundeborg

Vi spiste morgenmad og var klar til at sejle ved 10 tiden. Vi stævnede ud ad havnen, men motoren lød lidt mærkeligt synes jeg, jeg kiggede efter kølevandet, men der kom ikke noget kølevand ud - det er noget lort. Heldigvis var der et par pæle lige før vi kom ud af havnehullet, som vi kunne lægge til ved. Vi fik kigget ind i motorummet - hmmmm alt så ud som det plejer. Klaus og jeg kiggede på vandfiltret forleden dag, og det har noget med kølevandet at gøre. gad vide om problemet akyldes at vi har rodet med det? Et tjek viste at der ikke var noget vand i filtret, og det skal der være for at det virker. Så vi har fået lavet noget rod forleden dag. Filtret kan ikke åbnes, det var det Klaus og jeg kiggede på. Der var kun et at gøre at afmontere filtret og sætte slangen direkte på uden om filtert. Så har vi ganske vist ikke noget filter, men det går nok indtil videre. Det ar fandme svært at krølle sig sammen når man skal skrue på tingene i motorrummet. Så Sus får til opgave at skrue, hun er nemmere at krølle sammen inde i motorrummet.

cof

cof

Operationen lykkedes og efter en halv time kunne vi fortsætte. Vinden er med os, så vi sætter sejl og slukker for motoren. Der er nogle sorte skyer, så vi trækker i overlevelsesdragterne. Skyerne går uden om, og solen kommer frem, så vi kan godt lægge overlevelsesdragterne væk igen. Sus sætter fiskestangen op og der går ikke længe, så er der bid, det er en vilter hornfisk, den sprællede livligt i vandoverfladen.

cof

cof

cof

Vi talte lidt om hvor vi skulle sejle hen, Omø, Agersø, Lohals. Det blev Lundeborg ... Da vi var kommet igenn kobberdybet, ringede Sus til havnefogeden i Lohals og fik at vide der ikke var plads. Lundeborg havde tilgengæld masser af pladser, så der ligger vi nu. Vi har spist aftensmad (hornfisk og stegte kartofler) og vi har fået et tiltrængt bad og en øl oppe på cafeen. Og nu er det snart sengetid, vi er begge godt brugte.

oznor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.