Fejø

Vi blev vækket af Emily der sagde heiiii, heiiii, eller rettere jeg blev vækket af det, Sus sad og talte over messenger med Mia og Emily. Vi fik sat  vand over til kaffe, og spiste nogle boller. Og så sad vi i og læste i cockpittet. Vejret er ok - lidt overskyet. Ved halv tolv tiden fandt vi cyklerne frem igen, og begav os ud på de Fejøske landeveje, vihar ikke rigtig noget mål, vi skal bare den anden vej i forhold til i går. Sus har læst at en del af Fejø kirke er fra 1200 tallet, den må vi ned ig se på. Den ser ud som kirker nu ser ud. Firkantet, hvid og med et kirketårn. Det er meget sjovt at gå rundt og kikke på gravstederne, der er Olgaline fra 1800 et eller andet og Jens Hansen også fra 1800 tallet, (Det er nok ham med bondegården bliver vi enige om). Vi kommer ned til færgelejet, der er ikke meget at se på. så vi vender cyklerne hjemad. Vi er lige inde hos købmanden for at købe aftensmad. Så var det vi skulle have møllelagkage, men de har lukket om mandagen - øv. nå men der er ikke andet for end at tage ned i båden og selv lave kaffen. Og så fik vi også lige lavet nogle havregrynskager. Vi har ikke siddet længe i cockpittet så begynder det at regne - hurra for vores cockpittelt.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.