Vi nussede rundt indtil kl 1. Vi sov længe var i byen og købe ind til noget morgenmad, jeg havde glemt at lave dej til boller.
Cyklerne blev hevet frem, og vi cyklede mod Ulfshage. Vi vil lige se, hvor Flemmings familie har sommerhus. Vi skal besøge Pernille og Flemming i slutningen af ferien i sommerhuset. Der er ikke så langt, 6 km tror jeg. Vi var lige en tur nede og kigge på stranden.
Vi cyklede videre til Nyord, vi har talt, om vi kan være der med båden. Jeg synes, der var langt til Nyord, ifølge Google var der kun omkring 6 km.
På Nyord står ukrudtet højere end i vores have, her er et fint eksemplar af en tidsel. (Den til venstre i billedet)
Vi fandt havnen og med lidt god vilje kan vi godt komme ind, man skal nok være der lidt tidligt, der er ikke mange pladser, der er store nok til båden.
Nyord by er rigtig hyggelig, og der er en flot gammel kirke.
Og vi fandt et hyggeligt sted, hvor vi kunne få en øl og noget frokost.
Vi kørte ad panoramastien hjem og var hjemme ved fem tiden.
Vi har aftalt at mødes med Sabine og Filip på Cafe Ba'ryhl kl 7. Der er ikke lang tid til, når man lige skal dampe af og ha' et bad. Tempoet er ikke så højt.
Vi fandt Ba'ryhl, men de serverer ikke mad, så vi satte os udenfor med et glas øl og et glas hvidvin, mens vi venter på Sabine og Filip.
Vi sms'ede med Filip. Han foreslog Slagter Stig på den anden side af vejen. Jeg gik over og reserverede et bord til 4.
Det passede nogenlunde tidsmæssigt. Da vi var færdige med øl og hvidvin, kom Sabine og Filip.
Det var en rigtig hyggelig aften, og god mad, de serverer buffet, og man vælger selv det kød man vil ha'. Jeg fik et eller andet afrikansk antilope, det var rigtig godt.
Aftenen sluttede af vi med en kaffe på Ba'ryhl.