Stege – Tærø, 8 sm

Stege Tærø 8,3 sm Video: Sejllads fra Stege til Tærø Onsdag morgen i fuld sol - morgenmaden (græsk yoghurt med honning og müsli) bliver indtaget i cockpittet. Vi er oppe næsten samtidig med fuglene, så vi kan allerede komme ud af Stege havn før kl. 9.00. Vi har set på søkort og lagt en plan, men planer er til at ændre, så det blev ikke til så lang en sejllads, som planlagt. Vejret er simpelthen for godt, så vi finder vores nyindkøbte bog frem med gode ankerpladser og finder en mulighed ved Tærø. Dansk sejlunion har udlagt faste bøjer rundt om i Danmark og dem kan man frit benytte når man er medlem. ... og det er vi 🙂 Vi sejler under Dr. Alexandrines bro, der går fra Kalvehave til Møn. Og så skifter grønne og røde bøjer plads, forviringen er total 🙂 Dem der stod til højre før står nu til venstre og omvendt. Så Peter sejler hen mod bøjen, og Sus sidder klar med krogen. Og vupti...så er båden på plads. Men....det er jo første gang, at krogen bliver benyttet, så for liiiiiige at være sikker på at det hele holder, så kommer der lige en ekstra fortøjning på. download_20150701_155653 Holder skærpet udsigt. Holder bøjekrogen og den ekstra fortøjning? Ankerplads ved Tærø Så er det tid til frokost - og vi bliver enige om, at vi vil ligge her til i morgen. Vores første "svaj"-overnatning er i hus. Eftermiddagen går med læsning, vi prøver også at fiske lidt, men det eneste vi fanger er tang. Så fiskestængerne kommer på plads igen. Sus forsøger sig med Fiskeri Solen har bagt hele dagen, så vores blegfede vinterkroppe er lettere lyserøde, skønt vi har smurt os godt og grundigt ind med faktor 30. Spændende om huden strammere mere til i nat :). Vi nyder eftermiddagens sol med et glas rosé (tak børn for det dejlige indhold i kurven vi fik til vores bryllup) - og nyder bare at have ferie. Årets første badetur !!! Brrrrr hvor er det koldt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.