Gilleleje – Ishøj, 60 sm

Havana og vi vælger at afslutte vores "jordomrejse" sammen. Havana sejler forbi Gilleleje tidligt om morgenen, det er altså lige tidligt nok for os, så vi lader dem komme foran, mens vi sover lidt længere. Vi tager afsted ved 9 tiden, vi skulle lige have vækket de to både der lå uden på os. Der er rigtig god vind, den første del foregår for storsejl alene, vinden kommer ind bagfra. Da vi får Kronborg om styrbord, lige som Havana gjorde lidt tidligere på dagen, bliver det halvvind, og vi sejler mere end 7 knob ned gennem Øresund. Vi når dog ikke at indhente Havana. Vi sejler forbi København ved to tiden. Sus forbereder en lækker frokost som indtages på vejen. IMG_20160715_132228 Vi runder Amager og sejler bide vind, vi sejler stadig 7 - 8 knob. Så vi vælger at krydse istedet for at sejle for motor. Syd for Amager er vinden direkte imod. Vi vender et par gange og finde ud af at vi havner det samme sted som vi var tidligere, der er simpelthen så meget modvind og modstrøm at vi bare sejler frem og tilbage det samme sted. Sejlene bliver hevet ned og motoren startes. Vi når Ishøj ved 6 tiden, efter 9 timers sejllads. Den sidste sejltur her har været rigtig god, selv om det tog 9 timer føles det som om det gik stærkt, der har også været en del aktion. Hele turen har været rigtig dejlig, vi har haft meget skiftende vejr, men vi synes vi har været heldige. Ved Tærø kunne vi ligge og nyde vejret i to dage. I Lundeborg var vi ude at cykle i dejligt solskinsvejr, og ligeledes på Samsø. Der har været meget god sejlads og god vind. Alt i alt en god sommerferie, næste år tager vi afsted en måned. 🙂  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.