Tærø – Femø, 24 sm

Vi følger kølvandet fra sidste år:-) Vi er lige landet på Femø kl.er 12:15. Sikken tur vi har haft her i dag, det startede fint med solskin, men strid modvind. Sidste år fandt vi ud af at der manglede en del bøjer lige før Storstrømsbroen, det gør de stadig, men til gengæld er der et stort stykke som man hidtil skulle liste over, der har de fået gravet en rende flankeret af en stribe grønne og røde bøjer, det er fornemt. Så nu er det bare speedederen i bund og kurs mod Storstrømsbroen. Udsigt til Storstrømsbroen, solen skinner fra en blå himmel. IMG_20160704_081144IMG_20160704_081935 Vel under broen, kan vi ane lidt mørke skyer i det fjerne, men det ser ud til at det går lige forbi os. Vinden kommer fra vest, så det passer med at vi kan sætte forsejlet. Vi kommer op på 7,7 knob, huhej det går bare derudad en times tid, så kommer der lidt flere skyer foran os, de ser noget dystre ud, jo nærmere de kommer jo mere truende ser de ud. det ser ud til vi ikke undgår dem, så det er ind med sejlet og finde et punkt med GPS'en og så sætte den på autopilot. Vi får sat os til rette unde sprayhooden, og så vælter det ned med vand og vinden tager til. på et tidspunkt er vi nede og sejle 1,9 knob, vinden kommer stik imod. Normalt sejler vi lidt over 5 knob. Det er bare så fedt at autopiloten kan tage de sure vagter ved roret, mens vi andre sidder i læ. Fuld fart fremad med sejlet sat. Her er et billede af en lykkelig skipper 🙂 IMG_20160704_084450 Det uvejr har vi lige været igennem. IMG_20160704_102458 Vi lægger til i strålende solskin, det er dejligt. Vi når ikke andet end blive færdig, så regner det igen, vi skynder os ay krybe i skjul. Frokost; håret stritter i alle retninger, røde kinder - karry sild og øl, det smager bare ekstra godt, når man kan mærke man har været ude og blive rusket igennem. Efter frokosten er man lidt sløv, nu skal det gøre godt med et bad. IMG_20160704_130138 Hvis det holder op med at regne skal vi ud og cykle en tur på vores nye sammenklappelige cykler, det glæder vi os til. Det holdt op med at regne og vi fik cyklet hele øen rundt, det tog ikke meget mere end en halv times tid. Vi cyklede i høj solskin, vi skulle have haft korte bukser på, men hvem kunne have forudset det. IMG_20160704_150620IMG_20160704_144911   Vi kiggede efter om der mon ikke skulle være en købmand et sted, men det eneste vi kan finde er havne høkeren i havnen, der er priserne noget dyrer end normalt.Vi fik købt æg, mælk og småkager. Tilbage igen sad vi og nød solen, fik et glas asti (tak Mia og Jacob) og læste i vores bøger, det blev vist også til en lille lur i solen. Det er utroligt som vejret er slået om til det bedre. Og så en lille tur langs strande og fik dyppet tærene i vandet. IMG_20160704_170239 IMG_20160704_153418 IMG_20160704_153402 Aftensmaden bliver indtaget i cockpittet i solen. Og så er det tid til en kop kaffe og en småkage Mmmmmm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.