Start på sommerferien :-) Ishøj – Rødvig, 24 sm

Så blev det endelig ferie, vi har været på arbejde indtli halv et.  Vi kørte direkte til Netto købte ind til aftensmad og ned i havnen. Vi lagde fra halv to, vejret er ok, det blæser lidt og er overskyet, men va' fa'en nu skal vi afsted. Altså med hesyn til sejlervejr, så er det perfekt, god vind lige i mod, så vi skal krydse. Vi er nok lidt mageligt anlagt, det ku' godt have været lidt mere sol og vinden ku ha' været fin agten for tværs. Nå men er man sejler eller va'? Vi har spurgt Pernille om hun vil med de første dage, det kunne hun desværre ikke. Det var nok meget godt, der var nogle store bølger, båden lå med den ene ræling i vandkanten. Hvis man nu ikke er lige så erfarne søulke som vi er, kunne det måske være en lidt skræmmende oplevelse. Der er nogle rigtige gode sorte skyer, med masser af vind, der kommer hen over os med jævne mellemrum, nogle af dem giver også lidt vand, det er fint, så får vi også brugt vores fine sejlertøj. Det er dejligt sådan at komme hele vejen rundt 🙂 Det tager ca. 5 timer at sejle til Rødvig, sådan lige uden for havnen begynder det at blæse op og de fine sorte skyer, åbner for sluserne. Det kan ikke blive meget bedre, vi sidder herude - et med naturen og nyder det i fulde drag. Vi kommer ind i havnen og finder en god plads. Nu har vi fået fortøjret og aftensmaden er på bordet, og nu er vinden løjet helt af det regner ikke mere - Det er bare dejligt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.